Ved begyndelsen af hvert nyt skoleår blev der oprettet et Soldaterkorps. Det bestod af menige soldater fra de 4 yngste klasser – og officerer og underofficerer fra 1.g’ere.
Det var ikke noget problem med uniformer, for alle elever bar skoleuniform og kasket. Officererne og korpsets chef havde sabler, de menige havde trægeværer.
Musikken bestod af trommer, piccolofløjter og et par signalhorn, senere kom tuba og andre blæsere til, og endelig en tambourstav.
Soranske damer skænkede en smuk fane med fugl Føniks broderet på.
I Soldaterkorpset var der ingen skydeøvelser. Men der var måske en forbindelse til de gamle Røverlege. Disse lege foregik i Grydebjerg Skov som en gang røvere og soldater – iværksat af drengene og uden lærermedvirken.
‘Røverne’ havde dagen forinden undersøgt terrænet og fundet gemmesteder.
‘Hæren’ havde fundet hasselkæppe og skjolde frem – lavet af blikkenslageren og smykket med våbenmærker. Hæren skulle fange røverne, inden de fik fat i hærens fane og plantet den ved foden af højen. Sådanne røverlege ophørte ikke, da Soldaterkorpset blev stiftet i 1888.
I begyndelsen var det tanken at lave marchture, men siden lavede man øvelser efter kort, fremrykning og små militære aktioner.
Overnatninger: Korpset tog på besøg på gårde og godser og blev inviteret til overnatning med middag af tidligere elever, som havde større gårde. Det var uvante måder at sove på for Soldaterkorpsets medlemmer at sove i halmen i stalde. Nogle af skolens lærere deltog også.
I 1910 ville skolens piger med på turene, og det blev som sygeplejersker.
I 1920’erne så lektor Lauritzen, at interessen dalede til fordel for spejderbevægelsen, og det blev spejderne, der blev skoletrop på Akademiet indtil 1973, hvor de små klasser forsvandt.
Tambourstaven blev på Akademiet, og fanen blev givet til Sorø Amts Museum.
sgrave langs vejene. Langs hærvejen gennem Sorø Kommune har vi Ringdysse ved Sejevej, og Bodedysse mellem Frederiksberg og Lynge. De stammer fra 2.500 f.Kr.
Der er lidt forskellige oplysninger om, hvilken mølletype, der var den første i Sorø udenfor Klosterporten, men det var Christian VI, der gav tilladelsen midt i 1740’erne. Den kom til at ligge i det sydvestlige hjørne af Albertikrydset. Møllen kom til at male både for Academiet og Sorø by – og for alle omliggende byer, og den førte efterholden til lukning af mange af de andre møller.
På Holbækvej lå i nr. 18 brygger Rasmussens hvidtølsbryggeri. Det blev også kaldt “Sorø ny Bryggeri” og blev oprettet i 1897 af brygger R. Rasmussen. Han kom fra Fyn og byggede selv bryggeriet. Der var i 1918 ansat 6 mand til at brygge hvidtøl. Senere kom der også en sodavandsproduktion. Øllet blev kørt ud i tønder og der var ansat tre ølkuske.
Bryggeren og hans kone boede i huset ud mod Holbækvej. Han døde i 1947.
Selvom vi trods alt har haft en del sne denne vinter, er vi nogen som kan huske dengang der rigtig var snevejr til. Langs med vejene blev der opsat snehegn, så fygesneen ikke lagde sig og stoppede trafikken.
I 1926 fik Sorø Bibliotek lokaler i Storgade 7. Det drejede sig i første omgang om 1. salen i bygningen mellem Herrernes Gård mod Storgade og pakhuset i gården. Lokalet havde tidligere været brugt af Banken for Sorø og Omegn, og der var indgang gennem et pompøst indgangsparti og en flot trappeopgang til 1. sal.
