Sorø har haft en byport!
Vi kan ikke se den i dag, for den blev fjernet i 1863, men den stod der i hvert fald i 1683, for da blev den nævnt i grundtaksten.
Da den skulle bygges, forlangte kongen, at den skulle være så høj og solid, at man ikke kunne klatre over den. Et portnerhus var allerede bygget og revet ned. Herfra gik by-volden til begge sider. Bymuren var blot et stengærde med hegn og grøft. På volden måtte man gå, men man måtte ikke have kvæg med.
Bygningen blev bygget i bindingsværk med tegltag. Byportens åbning var ca. 3 x 3 m.
I 1850’erne fik Sorø en ny vej mod sydøst til den nyanlagte jernbane, og det førte til at byporten blev fjernet. I 1859 røg det gamle vagthus og i 1863 selve byporten.
Den 5. august 2000 blev der nedlagt en bronzeplade med et billede af en port og teksten ‘Sorø Byport’ i fortovet ud for Storgade 48 for at vise, hvor Sorøs gamle byport engang havde åbent for færdsel ud og ind af Sorø by.
Men faktisk har Sorø jo haft en slags byport siden ca. 1200. Her tænkes på Klosterporten. Den førte selvfølgelig ind til Klosteret, men eftersom Klosterkirken bruges af hele byen, kan man vel også kalde den en byport. Den er den mest kendte af alle akademiets bygninger. Ved juletid bliver portens konturer trukket op med elektriske pærer, og også ved andre begivenheder har denne port en særlig betydning, som Kyndelmisse f.eks. Da kommer der tusindvis af mennesker til byen og skal beundre store lysshows og optog – og alle skal igennem Klosterporten!
Billedet viser Storgade set mod nord. I venstre side ses åbningen mod Vestergade. Det er malet omkring 1770.