Sorø Byport

Sorø har haft en byport!
Vi kan ikke se den i dag, for den blev fjernet i 1863, men den stod der i hvert fald i 1683, for da blev den nævnt grundtaksten (hvad er det?).
Da den skulle bygges, forlangte kongen, at den skulle være så høj og solid, at man ikke kunne klatre over den. Et portnerhus var allerede bygget og revet ned. Herfra gik by-volden og grav til begge sider. Bymuren var blot et stengærde med hegn og grøft. På volden måtte man gå, men man måtte ikke have kvæg med.

Bygningen blev bygget i bindingsværk med tegltag. Byportens åbning var ca. 3 x 3 m.
I 1850’erne fik Sorø en ny vej mod sydøst til den nyanlagte jernbane, og dette krævede, at byporten blev fjernet. I 1859 røg det gamle vagthus og i 1863 selve byporten.
Den 5. august 2000 blev der nedlagt en bronzeplade med en port og teksten ‘Sorø Byport’ i fortovet ud for Storgade 48 for at vise, hvor Sorøs gamle byport engang havde åbent for færdsel ud og ind af Sorø by.
Men faktisk har Sorø jo haft en slags byport siden ca. 1200. Her tænkes på Klosterporten. Den førte selvfølgelig ind til Klosteret, men eftersom Klosterkirken bruges af hele byen, kan man vel også kalde den en byport. Den er den mest kendte af alle akademiets bygninger. Ved juletid bliver portens konturer trukket op med elektriske pærer, og også ved andre begivenheder har denne port en særlig betydning, som Kyndelmisse f.eks. Da kommer der tusindvis af mennesker til byen og skal beundre store lysshows og optog – og alle skal igennem Klosterporten!

Billedet viser Storgade set mod nord. I venstre side ses åbningen mod Vestergade. Det er malet omkring 1770.

Christen Dalsgaard – en kendt maler i Sorø


En kunstner flytter til byen i 1862, da Christen Dalsgaard blev udnævnt til tegnelærer på Sorø Akademi. Hans venner og kolleger i København var bekymrede for hans kunstneriske virke, da han flyttede, for dengang blev Sorø opfattet som et sted i provinsen.
Men Dalsgaard og hans hustru Marie kom til at trives i byen. De blev betragtet som agtede borgere med tilknytning til en konservativ kreds af overlærere og forstander for Sorø Højskole, underviste elever på teknisk skole, rådgav borgere i byggesager og indretning – og leverede mønstre til broderier.
Sorøs smukke natur blev dog kun til få motiver i hans kunstneriske produktion. De mest kendste er ‘En gudelig forsamling i en bondestue’, 1871, og et billede af ‘Stengangen på Sorø Akademi’. De smukke motiver fra hans fødeegn ved Skive Fjord blev ikke efterfulgt i Sorø, og han rejste heller ikke udenlands som så mange andre kunstnere.
Til gengæld var han en mester i detaljer. Hans billeder er bygget op af mange sirligt arrangerede detaljer, malerisk sanselighed og æstetisk karakter. På samme måde som deres hjem, hvor der var orden, renlighed og harmoni – og stærke farver – overalt. Også i hans atelier!

Storgade 38

Storgade 38.

Kernen i huset kan føres helt tilbage til omkring 1680, men der har været talrige ombygninger igennem tiden. Billedet er taget efter en ombygning i 1921.

Inden da var der kun butik i den nordlige ende og lejligheder i resten, men efter 1921 er hele bygningen blevet brugt til butikker af meget forskellig art.

Storgade 15 Haabet

Storgade 15. Hotel ”Haabet” – Victoria Biografen.

Oprindelig lå der et lille hus på stedet. Her boede digteren Carsten Hauch fra 1827 til 1846.

Det blev revet ned i 1902, og i stedet blev det nuværende hus opført som hotel og restaurant. Billedet er fra starten af 1920’erne.

I 1949 blev der efter ombygning åbnet biograf, og det har der, med enkelte afbrydelser, været lige siden.

Storgade 7 Sorø Bibliotek

”De unge herrers gård”, Storgade 7

Et af byens ældste huse udenfor Sorø Akademis område. Det er opført i 1623-25 af kong Christian IV. Han skulle bruge en bolig til sine sønner, som gik på Sorø Akademi.

Bygningen blev skalmuret mod Storgade i midten af 1700-tallet, men i gården ses endnu det oprindelige bindingsværk.

Billedet er fra 1949. På det tidspunkt var der købmandshandel til venstre for porten, og i resten af huset var der lejligheder. Sorø Bibliotek holdt til i en sidebygning. Siden 1956 har Biblioteket haft lokaler i næsten hele huset.

Storgade 13 Sorø Materialhandel

Sorø Materialhandel, Storgade 13. Huset er ombygget flere gange, men fik i store træk sit nuværende udseende i 1896. Billedet er fra sidst i 1940’erne.

Mellem 1896 og 1988 var der materialhandel. Som man kan se i vinduerne, kunne man bl.a. købe vin, friskmalet kaffe, parfume, ting til personlig pleje og sygepleje.

Siden 1988 har der været ejendomshandel i bygningen.

Storgade 33 Helmerhus

Helmerhus, Storgade 33

Billedet er fra 1880’erne

Huset blev opført i 1829 og er ombygget flere gange. Senest i 1920’erne. Der har igennem årene været et utal af forskellige forretninger i bygningen. På billedet fra ca. 1880, er der købmand i stueetagen og tøffelmager i kælderen.

Hotel Frederik VII

Hotel Frederik d. VII Storgade 10. Den første bygning på stedet blev opført i 1838, og allerede i 1841 blev der indrettet værtshus på stedet. Huset er gjort højere af flere omgange, men igennem alle årene har der været en eller anden form for udskænkning på stedet.

I 1906 åbnede Sorøs første biograf på første sal over restauranten. Den flyttede i 1908 til en sidebygning og omkring 1913 til en nybygget biograf i Østergade.

Siden 2017 har stedet huset ølbaren Fam. Ægir.

Torvets sydlige side

Huset til venstre kaldtes Renaurds hus. Det blev revet ned i 1912 og byggematerialerne blev smidt ned i Torvets offentlige vandpost som ses helt til venstre.

Det store røde hus – Torvet 3 – er nu indrettet til lejligheder. Det blev opført i 1867 og er ikke ændret væsentligt siden.

Det lave lyse hus til højre er Torvet 5. Det har fået sit nuværende udseende omkring 1803 og blev gennemgribende restaureret i 1976-78.

Statuen af Kong Frederik VII er flyttet, så den nu står midt på Torvet. Da billedet blev taget var der direkte indkørsel fra Storgade til Søgade.

Vi kender ikke den nøjagtige datering, men det er før 1893.