Soldaterkorpset på Sorø Akademi 1888-1936

Ved begyndelsen af hvert nyt skoleår blev der oprettet et Soldaterkorps. Det bestod af menige soldater fra de 4 yngste klasser – og officerer og underofficerer fra 1.g’ere.
Det var ikke noget problem med uniformer, for alle elever bar skoleuniform og kasket. Officererne og korpsets chef havde sabler, de menige havde trægeværer.
Musikken bestod af trommer, piccolofløjter og et par signalhorn, senere kom tuba og andre blæsere til, og endelig en tambourstav.
Soranske damer skænkede en smuk fane med fugl Føniks broderet på.

I Soldaterkorpset var der ingen skydeøvelser. Men der var måske en forbindelse til de gamle Røverlege. Disse lege foregik i Grydebjerg Skov som en gang røvere og soldater – iværksat af drengene og uden lærermedvirken.
‘Røverne’ havde dagen forinden undersøgt terrænet og fundet gemmesteder.
‘Hæren’ havde fundet hasselkæppe og skjolde frem – lavet af blikkenslageren og smykket med våbenmærker. Hæren skulle fange røverne, inden de fik fat i hærens fane og plantet den ved foden af højen. Sådanne røverlege ophørte ikke, da Soldaterkorpset blev stiftet i 1888.
I begyndelsen var det tanken at lave marchture, men siden lavede man øvelser efter kort, fremrykning og små militære aktioner.

Overnatninger: Korpset tog på besøg på gårde og godser og blev inviteret til overnatning med middag af tidligere elever, som havde større gårde. Det var uvante måder at sove på for Soldaterkorpsets medlemmer at sove i halmen i stalde. Nogle af skolens lærere deltog også.

I 1910 ville skolens piger med på turene, og det blev som sygeplejersker.

I 1920’erne så lektor Lauritzen, at interessen dalede til fordel for spejderbevægelsen, og det blev spejderne, der blev skoletrop på Akademiet indtil 1973, hvor de små klasser forsvandt.
Tambourstaven blev på Akademiet, og fanen blev givet til Sorø Amts Museum.

Den gamle Hærvej

Helt tilbage til stenalderen gik folk ad en vej tværs over Sjælland. I bronzealderen kørte folk i studetrukne kærrer. I vikingetiden kørte man med tungt læssede vogne til udskibshavne. Vejen har myldret med folk, vogne, stude og heste. Konger i spidsen for hæren. Munke, syge og tiggere – som der var mange af i middelalderen – alle slags mennesker er kommet ad denne vej.
Hærvejen er kommet fra Lejre over Haraldsted til Sigersted, derfra ind mellem Fjenneslev kirke og Oldengård, fulgt den nuværende vej gennem Fjenneslevmagle, forbi Pasegård og Sasserbro. Herfra fortsatte den i Sejevejen, og herfra ind i Sorø Sønderskov. Ude af skoven igen ved Stenbækhus forbi klyngehusene ved Odinsvej. Længere mod vest gik vejen på sydsiden af Skråbjerg, passerede den nuværende Parnasvej og forsvandt ind i Nyrup Skov ved Rødpælehus, fortsatte over Grøfte og Davidsrød til Slagelse – og ud til Storebæltskysten.
Sydvest for Skråbjerg regner man med, at middelalderens store vejknudepunkt lå. Der drejer vejen fra gennem Topshøj skov til Skælskør, den daværende ”fugleflugtlinje” til Slesvig-Holsten.
På gamle matrikelkort kan man følge den oprindelige Skælskørvej over åen ved Skråbjerg, forbi skovfogedhuset og mod syd gennem Topshøj Skov. Ejendommens ejer kan se, hvor vejen har gået, fordi der her ligger en stribe med mange sten, hvor kornet står tyndt og har en anden farve.

 

Som bevis på at hærvejen stammer fra oldtiden, finder vi den lange række af oldtidsgrave langs vejene. Langs hærvejen gennem Sorø Kommune har vi Ringdysse ved Sejevej, og Bodedysse mellem Frederiksberg og Lynge. De stammer fra 2.500 f.Kr.
Sorø ligger altså på alfarvej over Sjælland, mellem fortidens oldtidsvej mod syd og nutidens motorvej mod nord – gennemskåret af hovedlandevejen.

 

Bodedyssen mellem Frederiksberg og Lynge.

Sorø Mølle

I Danmark kender vi til mange forskellige møller, og vi har kendskab til møller fra 1135. Det var de store jordbesiddere, kongen, klostrene og stormændene, der byggede og ejede dem. En mølle var selvsagt meget vigtig for landbruget, og dermed som indtægtskilde for ejeren. Det førte til love og regulativer, de tidligst kendte er fra 1200-tallet.
I Sorø, ved vi, at der har været stubmøller, hestemøller, vindmøller/hollandske vejrmøller og dampmøller.

– En stubmølle står på jorden og har vinger til vinden.
 En hestemølles kværn bliver drevet af heste.
 En hollandsk vejrmølle står på et fundament, som giver plads til kværn og forarbejdning, og dermed kommer vingerne højere op.
 En dampmølle drives af store dampmaskiner og kan yde meget mere end de andre.

Der er lidt forskellige oplysninger om, hvilken mølletype, der var den første i Sorø udenfor Klosterporten, men det var Christian VI, der gav tilladelsen midt i 1740’erne. Den kom til at ligge i det sydvestlige hjørne af Albertikrydset. Møllen kom til at male både for Academiet og Sorø by – og for alle omliggende byer, og den førte efterholden til lukning af mange af de andre møller.
Stubmøllen blev revet ned i 1836, og en hollandsk vindmølle blev bygget året efter på det højeste sted på Møllevej. Efter ejerens død fortsatte enken en årrække, hun forpagtede møllen ud. Der var tilknyttet foderstofhandel, og omegnens beboere kunne komme og få gruttet deres korn.
I 1856 blev en dampmølle opført ved Møllegården med tilhørende bageri, og den var tænkt som hjælp til den hollandske vindmølle. Adressen er Slagelsevej 1.
I 1897 blev møllen solgt til et konsortium af byens borgere. De solgte det meste af jorden og byggede en ny motormølle ved Holbækvej. Mølleriet og bageriet standsede helt omkring 1920. Bygningen blev omdannet til fabrik, senere butikker – og sluttelig boliger. I dag er den kendt som Søgaarden, Holbækvej 24.

På billedet ses Albertistøtten i krydset Slagelsevej, Ringstedvej, Holbækvej og Alléen. Til højre møllen på Møllevej, og til venstre den nybyggede dampmølle på Holbækvej.

Runesten ved Fjenneslev Kirke

Omkring 1830 dukker der en runesten op på Fjenneslev Kirkegård, da man begynder på en udvidelse af kirkegården og fjerner et meget gammelt stendige. Da den var  gravet fri, opdager man, at der var nogle tegn på stenen. Eftersom det var runer, ville man selvfølgelig ikke flække stenen, men derimod flytte den ind i kirken. Det var den alt for stor til, så i stedet blev den med megen besvær lagt på kirkegården, lidt nede i jorden, så den lå med runerne opad.

I 1911 blev stenen flyttet til vestsiden af kirkens våbenhus og rejst op. Det besluttede Sorø Akademi, som ejede kirken dengang.

Faktisk fandt man endnu en stor runesten, men fordi det var så vanskeligt at flytte og håndtere så stor en sten, blev denne sænket og dækket helt til.

Kort efter fundet blev runerne tydet af professor og runolog Peter Goth Thorsen.

Øverst på stenen er der et kors, og det fortæller os, at stenen er fra begyndelsen af den kristne tid, dvs. ca. 800-1000 e.kr. Under korset står der: ‘Sasur rejste sten og gjorde bro’.

Ved Tuel Å, som løber fra Tuel Sø, gennem Slaglille og Alsted, blev der i gammel tid bygget en bro, Sasurbro, og det må være denne, som runestenen fortæller om. Men siden er broen udskiftet mange gange.

Vejen, der går over broen, er en ganske almindelig vej i dag, Sasserbrovej., men tidligere var det den gamle hærvej. Fra oldtiden fra Lejre, via Haraldsted og Sigersted, Fjenneslev, Sasserbrovej, gennem skovene syd om Sorø til Skælskør.

Sorø Byport

Sorø har haft en byport!
Vi kan ikke se den i dag, for den blev fjernet i 1863, men den stod der i hvert fald i 1683, for da blev den nævnt i grundtaksten.
Da den skulle bygges, forlangte kongen, at den skulle være så høj og solid, at man ikke kunne klatre over den. Et portnerhus var allerede bygget og revet ned. Herfra gik by-volden til begge sider. Bymuren var blot et stengærde med hegn og grøft. På volden måtte man gå, men man måtte ikke have kvæg med.

Bygningen blev bygget i bindingsværk med tegltag. Byportens åbning var ca. 3 x 3 m.
I 1850’erne fik Sorø en ny vej mod sydøst til den nyanlagte jernbane, og det førte til at byporten blev fjernet. I 1859 røg det gamle vagthus og i 1863 selve byporten.
Den 5. august 2000 blev der nedlagt en bronzeplade med et billede af en port og teksten ‘Sorø Byport’ i fortovet ud for Storgade 48 for at vise, hvor Sorøs gamle byport engang havde åbent for færdsel ud og ind af Sorø by.
Men faktisk har Sorø jo haft en slags byport siden ca. 1200. Her tænkes på Klosterporten. Den førte selvfølgelig ind til Klosteret, men eftersom Klosterkirken bruges af hele byen, kan man vel også kalde den en byport. Den er den mest kendte af alle akademiets bygninger. Ved juletid bliver portens konturer trukket op med elektriske pærer, og også ved andre begivenheder har denne port en særlig betydning, som Kyndelmisse f.eks. Da kommer der tusindvis af mennesker til byen og skal beundre store lysshows og optog – og alle skal igennem Klosterporten!

Billedet viser Storgade set mod nord. I venstre side ses åbningen mod Vestergade. Det er malet omkring 1770.

Christen Dalsgaard – en kendt maler i Sorø


En kunstner flytter til byen i 1862, da Christen Dalsgaard blev udnævnt til tegnelærer på Sorø Akademi. Hans venner og kolleger i København var bekymrede for hans kunstneriske virke, da han flyttede, for dengang blev Sorø opfattet som et sted i provinsen.
Men Dalsgaard og hans hustru Marie kom til at trives i byen. De blev betragtet som agtede borgere med tilknytning til en konservativ kreds af overlærere og forstanderen for Sorø Højskole, underviste elever på teknisk skole, rådgav borgere i byggesager og indretning – og leverede mønstre til broderier.
Sorøs smukke natur blev dog kun til få motiver i hans kunstneriske produktion. De mest kendte er ‘En gudelig forsamling i en bondestue’, 1871, og et billede af ‘Stengangen på Sorø Akademi’. De smukke motiver fra hans fødeegn ved Skive Fjord blev ikke efterfulgt i Sorø, og han rejste heller ikke udenlands som så mange andre kunstnere.
Til gengæld var han en mester i detaljer. Hans billeder er bygget op af mange sirligt arrangerede detaljer, malerisk sanselighed og æstetisk karakter. På samme måde som deres hjem, hvor der var orden, renlighed og harmoni – og stærke farver – overalt. Også i hans atelier!

Storgade 38

Storgade 38.

Kernen i huset kan føres helt tilbage til omkring 1680, men der har været talrige ombygninger igennem tiden. Billedet er taget efter en ombygning i 1921.

Inden da var der kun butik i den nordlige ende og lejligheder i resten, men efter 1921 er hele bygningen blevet brugt til butikker af meget forskellig art.

Storgade 15 Haabet

Storgade 15. Hotel ”Haabet” – Victoria Biografen.

Oprindelig lå der et lille hus på stedet. Her boede digteren Carsten Hauch fra 1827 til 1846.

Det blev revet ned i 1902, og i stedet blev det nuværende hus opført som hotel og restaurant. Billedet er fra starten af 1920’erne.

I 1949 blev der efter ombygning åbnet biograf, og det har der, med enkelte afbrydelser, været lige siden.

Storgade 7 Sorø Bibliotek

”De unge herrers gård”, Storgade 7

Et af byens ældste huse udenfor Sorø Akademis område. Det er opført i 1623-25 af kong Christian IV. Han skulle bruge en bolig til sine sønner, som gik på Sorø Akademi.

Bygningen blev skalmuret mod Storgade i midten af 1700-tallet, men i gården ses endnu det oprindelige bindingsværk.

Billedet er fra 1949. På det tidspunkt var der købmandshandel til venstre for porten, og i resten af huset var der lejligheder. Sorø Bibliotek holdt til i en sidebygning. Siden 1956 har Biblioteket haft lokaler i næsten hele huset.

Storgade 13 Sorø Materialhandel

Sorø Materialhandel, Storgade 13. Huset er ombygget flere gange, men fik i store træk sit nuværende udseende i 1896. Billedet er fra sidst i 1940’erne.

Mellem 1896 og 1988 var der materialhandel. Som man kan se i vinduerne, kunne man bl.a. købe vin, friskmalet kaffe, parfume, ting til personlig pleje og sygepleje.

Siden 1988 har der været ejendomshandel i bygningen.