Festpladser omkring Sorø – Hjortnæs

Tæt på Kongebroen ligger skovløberstedet Hjortnæs, der også havde stort besøg hele sommeren igennem. Det har nu adressen Parnasvej 2. Her kom især arbejderfamilier, mens ”de borgerlige” kom på Parnas. Skovløberen hed Peter Sørensen indtil 1889, men før ham Jens Madsen, Blegemanden kaldet. Han modtog tøj til blegning. Derefter Niels Peter Jensen til 1907 og Niels Christian Hansen til 1924. Oluf Bendtsen 1924-62. I hans tid standsede besøgene. For øvrigt kaldte borgerne huset for Hjortnæshuset, mens Akademiet brugte navnet Frederiksyndest.

Aage Christensen skrev i ”Jul i Sorø” 1974: Fornøjelserne var små og få dengang, men der var et dejligt familiesammenhold. Arbejderne og de små håndværksmestre tog til Hjortnæs, hvor alle var glade og hvor der var et godt sammenhold blandt de voksne og børnene. Det var tiden omkring 1. verdenskrig.

Festpladser omkring Sorø – Ægir

Ægir ligger mellem Parnasvej og Sorø Sø. Adressen er i dag Parnasvej 1.


Ægir var en lille idyllisk sommerrestaurant. Egentlig var det skovløberens kone, der tilbød at lave kaffe, og hun solgte også lette retter til gæsterne. Stedet er især blevet kendt, for det var her akademieleverne kunne komme uden indsigelse fra Akademiet. Dels var det et ordentligt sted uden øl og dels var stedets skovløberkone, Stine, en omsorgsfuld stedfortræder for en savnet moder. Her ”tillod” eleverne sig at ryge, skønt der ikke blev set med milde øjne på det fra Akademiet. På de store sommerdage kunne der komme 300-400 gæster Skovløberen Christian døde i 1910. Han efterfulgtes af skovløber Niels Peter Jensen 1910-24, derefter af skovløber Niels Chr. Hansen 1924-49. Stine flyttede til Vindelbro ved Ringstedvej og kom siden til en datter i Køge. Hun døde i 1921.
Aage Christensen skriver i ”Jul i Sorø” 1974: Borgerskabet – embedsmænd, købmænd m.fl. tog til Ægir. Man kom i køretøjer med kuske fra både Ringsted, Sorø og Slagelse og havde stuepiger med til at varte op. Det var især før det blev mode at tage til Parnas.

Festpladser omkring Sorø – Egevang

I begyndelsen af 1900-tallet begyndte man at holde mange arrangementer i Egevang.

Det er den lille plet skov ved Sorø Sø hvor Banevej munder ud i Skælskørvej.

På dette luftfoto fra 1931 kan man tydeligt se det åbne område på den lille halvø i Sorø Sø.

Allerede i 1903 blev der holdt grundlovsfest i Egevang og fra 1907 gymnastikstævner indtil 1926, hvor de flyttede ud til Tuel sø. De kom efterfølgende til at hedde Søskov-stævner.

Fremskridtforeningen havde arrangementer fra 1903. Der holdtes rigtige folkefester med tivoli og underholdning og børnefolkedans og om aftenen 5-øres dans for voksne.

Sorø Højskole holdt sine fester her. Der blev opsat borde og bænke og der blev en smuk udsigt over søen til Akademiet.

Desværre er området temmelig sumpet, og det gav problemer hvis det havde været regnvejr.

Dette luftfoto fra 1956 er taget lige efter anlæg af den nye Skælskørvej. Midt i billedet kan man se tilkørselsvejen til Egevang.

I 30’erne ophørte arrangementerne efterhånden, og området er nu groet delvist til i skov igen. Man kan dog godt stadigvæk fornemme resterne af en åben plads midt mellem Egevangs Allé og Sorø Sø.

Billederne er fra Det kongelige Biblioteks billedsamling.