I Bromme skov lige ved Kalundborgvej står en mindesten som de fleste har set, men som de færreste nok er stoppet for at kigge på. Den blev rejst til minde om Bengt Rønhof. Han var søn af skovfoged i Bromme skov Carl Christian Rønhof.
For snart 75 år siden – den 12. april 1945 blev Bengt Rønhof dræbt af tyskerne. Han var våbeninstruktør for en gruppe unge, og han havde været ude i illegalt ærinde og kom om morgenen cyklende hjem. Få hundrede meter fra hjemmet blev han passet op af tyskerne og skudt. Den tyske patrulje råbte ham an, men da han havde våben på bagagebæreren, stoppede han ikke. Han blev 19 år.
Beboerne i Bromme samlede penge ind til en mindesten, som blev rejst på det sted i Bromme skov, hvor han blev skudt – ved Klosterbankens fod i vejens nordside.
Hans bror Kjeld var oprindelig styrmandselev. Han blev senere løjtnant ved det norske luftvåben, men under krigen gjorde han tjeneste som britisk langdistancepilot og gennemførte 183 togter over fjendtligt territorium. 20 af hans hold på 22 overlevede ikke. Han har skrevet flere erindringsbøger om blandt andet sine oplevelser under 2. verdenskrig.
I disse dage hvor alt drejer sig om corona-virus, aflysninger overalt og lukning af Danmarks grænser – også mod Tyskland, glemmer vi næsten helt fejringen af genforeningen i 1920.
Var det noget man interesserede sig for her midt på Sjælland? Der var trods alt langt fra Sorø til Sønderjylland i 1920.
Men det gjorde man faktisk i meget høj grad.
I forbindelse med festlighederne i løbet af sommeren 1920 blev der overalt i landet, og altså også i Sorø-området, holdt store festligheder.
Sorø Byråd stod som arrangør af en stor fest den 9. juli. Programmet startede allerede kl. 8 om morgenen med musik gennem gaderne og afslutning på Torvet. Fra kl. 11 til 12 ringede kirkeklokkerne og derefter var der genforeningsgudstjeneste i kirken. Om eftermiddagen var der igen musik og taler fra Rådhusets balkon af borgmester Lauridsen og professor Edvard Lehmann. Han var religionshistoriker og havde i flere perioder haft stillinger ved tyske universiteter. Kl. 17 sang kgl. Opera-sanger Per Bjørn ved Fraterbrønden. I referatet fra dagen skrives at han sang smukt og kraftigt, men at oplevelsen blev skæmmet lidt af at ”der blev sunget lidt ved siden af” nogle gange. Dagen sluttede med musik og fællessang i Akademihaven om aftenen.
Flere af omegnens kirker holdt også genforeningsgudstjenester. Det gjaldt bl.a. Pedersborg, Lynge og Broby.
Ikke alle festede dog lige meget denne dag. Foreningen ”Flensborg Venner” eller Flensborgbevægelsen, som ønskede byen Flensborg med som en del af det danske rige, holdt den 9. juli en højtidelighed på hotel ”Klubben” i Rolighed. De flagede på hel stang til klokken 14 og derefter på halv stang til solnedgang.
I tiden efter genforeningen opstod der flere steder ønsker om at sætte begivenheden et varigt minde. 3 steder på Sorø-egnen blev der opstillet mindesmærker. Alle 3 i maj og juni 1921.
I Akademihaven i Sorø står en sten opstillet for midler tilvejebragt af elever og lærere ved Sorø Akademi. På stenen står et vers skrevet af digteren L. C. Nielsen:
Af muldens søvn man mig uddrev,
Paa det jeg skulde mæle,
At Danmarks Sønner samlet blev,
Bag Danmarks Grænsepæle.
I landsbyen Stenstrup i Lynge sogn blev der på opfordring fra gårdejer Frederik Andersen rejst en (ikke særligt stor eller prangende) sten med påskriften ”1864 – 1920”. Den står ud for Stenstrupvej 4 – tidligere Stenstrup Forskole.
Og endelig blev der i Pedersborg etableret et ”Minde” bestående af en stenkreds,
en genforenings-sten og et genforeningstræ. Et lindetræ plantet af ungdomsforeningen ”Pedersborgs Ungdom”. Det er placeret på hjørnet af Volden og Kirkevænget. Lige overfor Pedersborg Forsamlingshus.
Hist hvor vejen slår en bugt
Ligger der et hus så smukt
Væggene lidt skæve står
Ruderne er ganske små.
Sådan skrev H.C.Andersen,
og sådan så Bredholmshuset ud i 1949 efter Folketidendes oplysninger fra 1949.
Huset nedbrændte den 27. oktober 1949.
På det tidspunkt boede der 4 familier i huset. Kun 1 af de 4 familier nåede at få reddet lidt indbo.
”Ilden opstod, da fru postbud Børge Hansen var ved at tænde op i komfuret. Gnister fra skorstenen har antageligt antændt stråtaget, og da der på loftet var fyldt med halm, varede det ikke længe inden loftetagen stod i lys lue”.
Brandvæsenet måtte hente vand fra Pedersborg Sø 750m væk, da branddammen var løbet tør.
De 4 lejligheder beboedes af
Arbejdsmand Chr. Petersen,
Postbud Børge Hansen,
Enkefru Sophie Petersen og
arbejdsmand Henrik Petersen.
Kun den 82-årige fru Petersen havde ikke indboforsikring.
De husvilde beboere blev indkvarteret hos familie og naboer.
Folketidende skriver den 29. oktober 1949 – lige efter branden:
På Bredholmshuset i Haugerup, der i morges gik op i luer, passer det, hvad H.C.Andersen synger: Hist hvor vejen slå en bugt, Ligger der et hus så smukt,
Der kunne være delte meninger om, hvor smukt huset var. Det var bygget i 1700-tallet, og det havde, som man siger, kendt bedre dage.
Bredholmshuset var i sine velmagtsdage samlingssted for egnens ungdom. St. hans aften, og vel også ved andre lejligheder, var det efter gamle folks fortællinger her, at ungdommen svang sig i storstuen til fiolens eller harmonikaens toner. Pigerne kom i træsko og med skoene under armen. Så snart der var skiftet fodtøj stod karlene parat til at svinge pigerne til den lyse morgen.
Men nu er Bredholmshusets saga ude.
Vi er ikke helt sikre på at billedet forestiller Bredholmshuset med hovedvejen foran, men næsten. Hvis nogen af læserne kan huske huset og ved at vi er forkert på den, må I meget gerne give os besked.
På et kort fra 1887 ses, at huset var det yderste hus i Sorø sogn, idet det ligger op til sogneskellet til Pedersborg sogn (nær ved det tidligere Haugerup mejeri).
Realregistret oplyser om Bredholmshuset i Haugerup, matr. nr. 26, grund og haveplads.
4 fj ½ album= 745 m2
Sorø Akademi afhændede huset til forstinspektør G. Bruun i 1796
Afhændet til Chr. Lorentzen i 1806
Som afhændede til Søren Sørensen i 1845
Til Sørensens enke Elise Giorgine Hansen i 1860/61
Til Frederik Hansen i 1875
Til Chr. Olsen i 1918
Til Olsens arving Anna Kristine Larsen 1934
Til Jens Jensen i 1935.
Måske er det Jens Jensen, der har ombygget huset til de 4 lejemål, der var ved branden i 1949.
Hvis dette passer, var det også fra dette år slut på ungdommens dans i storstuen.
Nu er der kun minderne tilbage.
Holger Jørgensen, Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn
Albertikrydset med Møllegården, Slagelsevej 1. Møllen er revet ned på dette tidspunkt. Postkort fra 1929.
I 1748 gav Akademiet tilladelse til, at der byggedes en ”heste- og vejrmølle”. Kongens tilladelse forelå i 1746 ifølge nogle kilder og i 1742 ifølge andre kilder. Kong Chr. VI døde i 1746, så tilladelsen er altså givet af ham. Tilladelsen blev givet til forpagteren på Sorø Lille Ladegård, Niels Frøjerup.
Han søgte om at bygge en hollandsk mølle, og at der søgtes om bygning med teglsten, mens andre kilder noterer, at det var en stubmølle. I kongens tilladelse står blot ”vejr- og hestemølle”, så det er nok ikke en stubmølle.
Møllen blev bygget af møller J. Sarauw (søn af Akademiets forstinspektør Georg F. E. Sarauw). Ved siden af møllen byggedes et møllehus.
Billede fra ca. 1880
Mølle og møllehus lå bag de nuværende bygninger, kaldet Møllegården ved Albertikrydset. Møllen havde tilladelse til at male mel for borgerne i Sorø by, men også dem fra oplandet og blev derved årsag til at andre møller ikke fik korn nok at male og måtte nedlægges, bl.a. møllen ved Sasserbro.
Møllen blev revet ned i 1836 og i stedet bygedes i 1837 en Mølle på ”Møllebakken”. Denne mølle fungerede til 1909, hvorefter den blev revet ned. Nu ligger der en villa på stedet.
I forbindelse med møllebyggeriet forelå også en tilladelse til krohold.
På landevejens sydside lå altså en mølle, en møllegård og ”Sorø Kro”.
Denne førte hele sin levetid en beskeden tilværelse. Ikke så langt væk lå Krebshuskroen. Krebshuskroen var et berømt spise- og overnatningssted, og et sted hvor postvognen og dagvognen holdt rast, så der var ikke megen søgning til Sorø Kro. Inde i byen var der jo også en kro. Møllekroen blev revet ned i 1898. Møllen og kroen var fæstegods under Sorø Akademi. Også andre kroer prøvede at skaffe sig næring, bl.a. Frederikskilde Kro på vejen mellem Bjerringhusbanken og gården Frederikskilde.
Billedet til højre viser Albertikrydset med møllen i baggrunden. Man ser mod nord, og det er Holbækvej ligeud, Ringstedvej til højre. Albertistøtten har været flyttet flere gange siden, men stod på daværende tidspunkt i det nordøstlige hjørne af krydset. Postkort fra 1907.
I Soransk Tidsskrift sjette bind s. 177 står der:
”Der hvor vejen fra byporten støder til hovedlandevejen (Albertistøtten) lå på det sydvestre hjørne Sorø Møllegaard der blev nedrevet i 1898. Vest for Møllegården var bommen og bomhuset, og ved siden af dette, på Møllegårdens grund, lå et lidet hus, hvortil der hørte krobevilling. Dette var ”Sorø Kro”, der altid førte en beskeden tilværelse, trykket som den var af krebsekroen i byens nærhed. Møllen og kroen var fæste under Sorø Akademi. Krobevillingen stammer fra Chr.VI’s tid”.
Vi har desværre ikke noget billede af “Sorø Kro”
Vest for kroen lå bommen og bomhuset. Der skulle betales afgift på at benytte vejen, så der var en bom for hver mil”. (bompenge er ikke et nyt begreb). Maleriet er fra 1823.
Lige over for lå Sorø Lille Ladegård, hvorfra jorden for længst var udstykket. Gården brændte i 1891. I begyndelsen af 1930-erne var der tandklinik i hovedbygningen. Fra ca. 1935 indrettedes hovedbygningen til ”Sorø ny Kro” indtil 1962, hvor Ford overtog ejendommen. I disse lokaler holdt landsognet deres sognerådsmøder indtil de i 1950 kom under Sorø. Der er nu indrettet lejligheder i bygningen.
På min midlertidige hjemmearbejdsplads bliver der i øjeblikket ordnet nogle af de mange glaspladenegativer mine frivillige medarbejdere er i gang med at digitalisere.
Iblandt dem dukkede disse 5 billeder op fra Pedersborg. De 3 viser J.P. Jensen’s møbelhandel i 3 forskellige tidlige versioner af huset. Det lå på hjørnet af Åvænget og Holbækvej.
Virksomheden blev grundlagt i 1904 af sadelmager J. P. Jensen. Sønnen Georg Jensen overtog forretningen i 1954, og i de senere år kom den til at hedde G. J. Boligmontering.
Han solgte forretningen pr. 1/9 1976 til Harald Nielsen. I 1982 blev bygningen revet ned og der blev bygges rækkehuse på grunden.
Ved siden af J. P. Jensen’s bygning lå Heglingehus. Forhuset ligger stadig ud til Holbækvej, men har nu adressen Åvænget 4. Bagbygningen med det valmede tag er nu revet ned.
reningstræ. Et lindetræ plantet af ungdomsforeningen ”Pedersborgs Ungdom”. Det er placeret på hjørnet af Volden og Kirkevænget. Lige overfor Pedersborg Forsamlingshus.
Albertikrydset med Møllegården, Slagelsevej 1. Møllen er revet ned på dette tidspunkt. Postkort fra 1929.
Billede fra ca. 1880
