Storgade 25 – Postgaarden

Storgade 25 – Hotel Postgaarden – er et af Sorøs ældste huse. Det kendes tilbage til 1682. Der har været gæstgiveri på stedet fra 1748, og det fortsatte til 2019, hvor den sidste ejer drejede nøglen.
Huset er gennem årene blevet bygget meget om, men er efter den sidste restaurering i 2022, så vidt muligt ført tilbage til sit gamle udseende.
Der er nu indrettet lejligheder og forretninger i bygningen.
Billedet er fra ca. 1930, og man kan se at der er indkørsel gennem porten til gården bagved.