Hotel Frederik VII

Hotel Frederik d. VII Storgade 10. Den første bygning på stedet blev opført i 1838, og allerede i 1841 blev der indrettet værtshus på stedet. Huset er gjort højere af flere omgange, men igennem alle årene har der været en eller anden form for udskænkning på stedet.

I 1906 åbnede Sorøs første biograf på første sal over restauranten. Den flyttede i 1908 til en sidebygning og omkring 1913 til en nybygget biograf i Østergade.

Siden 2017 har stedet huset ølbaren Fam. Ægir.