I dag d. 1. april er det nøjagtig 60 år siden en af de mere spektakulære begivenheder i Sorø’s historie fandt sted. Da byen vågnede op om morgenen, viste det sig at bunden var gået ud af Sorø Sø. Vandet var simpelthen forsvundet i løbet af natten. Heldigvis havde Sorø Folketidende en fotograf på stedet og kunne forevige den specielle situation. Søen blev dog hurtigt normal igen, og dagen efter var der igen vand, så fisk, roere og vandrere kunne nyde den dejlige sø som de plejede.
Fotograf: Ellen Skovmand, Sorø Folketidende. 1. april 1960
I Bromme skov lige ved Kalundborgvej står en mindesten som de fleste har set, men som de færreste nok er stoppet for at kigge på. Den blev rejst til minde om Bengt Rønhof. Han var søn af skovfoged i Bromme skov Carl Christian Rønhof.
For snart 75 år siden – den 12. april 1945 blev Bengt Rønhof dræbt af tyskerne. Han var våbeninstruktør for en gruppe unge, og han havde været ude i illegalt ærinde og kom om morgenen cyklende hjem. Få hundrede meter fra hjemmet blev han passet op af tyskerne og skudt. Den tyske patrulje råbte ham an, men da han havde våben på bagagebæreren, stoppede han ikke. Han blev 19 år.
Beboerne i Bromme samlede penge ind til en mindesten, som blev rejst på det sted i Bromme skov, hvor han blev skudt – ved Klosterbankens fod i vejens nordside.
Hans bror Kjeld var oprindelig styrmandselev. Han blev senere løjtnant ved det norske luftvåben, men under krigen gjorde han tjeneste som britisk langdistancepilot og gennemførte 183 togter over fjendtligt territorium. 20 af hans hold på 22 overlevede ikke. Han har skrevet flere erindringsbøger om blandt andet sine oplevelser under 2. verdenskrig.
Hist hvor vejen slår en bugt
Ligger der et hus så smukt
Væggene lidt skæve står
Ruderne er ganske små.
Sådan skrev H.C.Andersen,
og sådan så Bredholmshuset ud i 1949 efter Folketidendes oplysninger fra 1949.
Huset nedbrændte den 27. oktober 1949.
På det tidspunkt boede der 4 familier i huset. Kun 1 af de 4 familier nåede at få reddet lidt indbo.
”Ilden opstod, da fru postbud Børge Hansen var ved at tænde op i komfuret. Gnister fra skorstenen har antageligt antændt stråtaget, og da der på loftet var fyldt med halm, varede det ikke længe inden loftetagen stod i lys lue”.
Brandvæsenet måtte hente vand fra Pedersborg Sø 750m væk, da branddammen var løbet tør.
De 4 lejligheder beboedes af
Arbejdsmand Chr. Petersen,
Postbud Børge Hansen,
Enkefru Sophie Petersen og
arbejdsmand Henrik Petersen.
Kun den 82-årige fru Petersen havde ikke indboforsikring.
De husvilde beboere blev indkvarteret hos familie og naboer.
Folketidende skriver den 29. oktober 1949 – lige efter branden:
På Bredholmshuset i Haugerup, der i morges gik op i luer, passer det, hvad H.C.Andersen synger: Hist hvor vejen slå en bugt, Ligger der et hus så smukt,
Der kunne være delte meninger om, hvor smukt huset var. Det var bygget i 1700-tallet, og det havde, som man siger, kendt bedre dage.
Bredholmshuset var i sine velmagtsdage samlingssted for egnens ungdom. St. hans aften, og vel også ved andre lejligheder, var det efter gamle folks fortællinger her, at ungdommen svang sig i storstuen til fiolens eller harmonikaens toner. Pigerne kom i træsko og med skoene under armen. Så snart der var skiftet fodtøj stod karlene parat til at svinge pigerne til den lyse morgen.
Men nu er Bredholmshusets saga ude.
Vi er ikke helt sikre på at billedet forestiller Bredholmshuset med hovedvejen foran, men næsten. Hvis nogen af læserne kan huske huset og ved at vi er forkert på den, må I meget gerne give os besked.
På et kort fra 1887 ses, at huset var det yderste hus i Sorø sogn, idet det ligger op til sogneskellet til Pedersborg sogn (nær ved det tidligere Haugerup mejeri).
Realregistret oplyser om Bredholmshuset i Haugerup, matr. nr. 26, grund og haveplads.
4 fj ½ album= 745 m2
Sorø Akademi afhændede huset til forstinspektør G. Bruun i 1796
Afhændet til Chr. Lorentzen i 1806
Som afhændede til Søren Sørensen i 1845
Til Sørensens enke Elise Giorgine Hansen i 1860/61
Til Frederik Hansen i 1875
Til Chr. Olsen i 1918
Til Olsens arving Anna Kristine Larsen 1934
Til Jens Jensen i 1935.
Måske er det Jens Jensen, der har ombygget huset til de 4 lejemål, der var ved branden i 1949.
Hvis dette passer, var det også fra dette år slut på ungdommens dans i storstuen.
Nu er der kun minderne tilbage.
Holger Jørgensen, Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn
På min midlertidige hjemmearbejdsplads bliver der i øjeblikket ordnet nogle af de mange glaspladenegativer mine frivillige medarbejdere er i gang med at digitalisere.
Iblandt dem dukkede disse 5 billeder op fra Pedersborg. De 3 viser J.P. Jensen’s møbelhandel i 3 forskellige tidlige versioner af huset. Det lå på hjørnet af Åvænget og Holbækvej.
Virksomheden blev grundlagt i 1904 af sadelmager J. P. Jensen. Sønnen Georg Jensen overtog forretningen i 1954, og i de senere år kom den til at hedde G. J. Boligmontering.
Han solgte forretningen pr. 1/9 1976 til Harald Nielsen. I 1982 blev bygningen revet ned og der blev bygges rækkehuse på grunden.
Ved siden af J. P. Jensen’s bygning lå Heglingehus. Forhuset ligger stadig ud til Holbækvej, men har nu adressen Åvænget 4. Bagbygningen med det valmede tag er nu revet ned.
Krebshuset var oprindelig et fiskerhus under Sorø Akademi, liggende på sydsiden af landevejen. Huset er omtalt helt tilbage i 1610. Chr. IV fik krabber herfra af fiskeren i Krebshuset. Der havde været kro på stedet fra begyndelsen af 1700-tallet (måske før) og kgl. privilegeret kro fra 1735. Huset blev i 1760’erne bolig for skovrider Plambech, der desuden havde tilladelse til at holde kro. Skovrider var dengang en slags opsynsmand eller ridende skovpoliti. Kroen blev i hans tid kendt som den bedste kro mellem København og Korsør, kendt for sin gode mad, sin renlighed og sine gode senge. Kroen var i familiens eje til 1868. Kroen blev nedlagt i 1880, da den nærliggende jernbane tog for stor en del af de vejfarende. Til ejendommen var der også et landbrug oprindeligt på ca. 40 tønder land, først i 1900-tallet på 150-160 tønder land. Krobygningen blev nedrevet i 1924. Samtidig blev der bygget en villa på nordsiden af vejen. Den kaldes nu Krebshuskroen og er udvidet et par gange, i 1987 og i 1998.
Landevejen ved Krebshuset
De ældste veje gennem landsdelen var jordveje, anlagt, så de gik uden om sumpede områder og store bakker. Derfor gik vejen mod Storebælt syd om Sorø-søerne. Disse veje blev næsten aldrig vedligeholdt og var ret farlige og vanskelige at færdes på.
Derfor anlagde Fr.II og senere hans søn, Chr.IV et sæt ”Kongeveje”, beregnet til kongelige transporter og til brug for statens embedsmænd. Disse veje var spærret for andre. Det viste sig dog umuligt at afholde folk fra at benytte dem trods store bøder, porte og bomme. En af disse kongeveje blev under store vanskeligheder anlagt over det lave område ved Krebshuset, ved Vindelbro og over Sorø Smalsø – et særdeles vanskeligt arbejde, nok først færdigt omkring 1625, ved Krebshuset dog nogle år før. Midt i 1700-tallet opgav man at forbyde færdsel på kongens veje. I 1761 besluttede Fr.V, at der skulle anlægges nye hovedveje, åbne for alle.
I forlængelse af den i 1778 nedsatte vejkommission, byggedes efterhånden over hele landet gennemgående veje, af god kvalitet. Det blev grusveje (i stedet for de oprindelige jordveje – også kongens veje var for en del jordveje) med grøft i begge sider til overflødigt vand, omkranset af træer til hjælp for de rejsende i dårligt vejr og om natten, og til glæde for de gående, til beskyttelse mod den brændende sol. De fleste af disse træer blev fældet så sent som i 1950-erne og 1960-erne til fordel for plads til de mange biler, der kom efter krigen.
Et lille stykke af disse nye hovedveje fra slutningen af 1700-tallet ses ved Krebshuskroen. Stykket blev bevaret, da man i 1960-erne lavede en ny vej hen over lavningen. Ved vejen var der også oprindelig en halvrund plads på begge sider af vejen, beskyttet af et læhegn til bedeplads for kvægtransporter, deraf navnet Krebshusrundingen.
Læs vores seneste historie fra arkivet. Denne gang er vi i Lynge i starten af det tyvende århundrede. Den virkelystne tømrermester Hans Peter Nielsen købte og solgte ejendom og bestred dertil hverv som centralbestyrer og handelsgartner. Datteren Naina arvede sin fars entreprenante gen og gav færingerne en husholdningsskole.
Krebshuskroen
