Du er her: Sorø Leksikon - Karl Elnegaard


Elnegaard, Karl



Blev født på Langeland i 1871 og døde i 1951, 79 år gammel.

Hele hans liv blev givet til ungdommen. Han havde en enorm energi. Han var gymnastiklærer på Sorø Højskole fra 1899-1907. Fra 1905 blev han knyttet til Sorø Folketidende og var der i 45 år. Han blev leder af gymnastikken i Lynge, senere også i Pedersborg, oprettede et sangkor i Pedersborg, ledede det store amtsstævner i gymnastik og idræt først i ”Egevang” og senere i ”Søskoven”. Han elskede disse folkefester. Fra først i 30-erne begyndte han at optage film fra stævnerne og andre steder. Film, som er bevaret i dag og udkommet på DVD. Han blev redaktør af De danske Skytte-og Gymnastikforeningers blad fra 1932-46.

Han komponerede forskelligt, spillede hver søndag til gudstjeneste på sygehuset og var ofte vikar i Pedersborg Kirke. Han skrev og stod for opførelsen af en række komedier.

Hans friske og gode humør smittede af på omgivelserne.