Danmarks første skorstensfejer af hunkøn virkede i Sorø fra 1854 til sin død i 1858.
Anne Dorthe Alberg blev født i 1809. Hendes far var tømmermand på Holmen, og derfor boede familien i Nyboder.
Anne Dorthe Alberg blev født i 1809. Hendes far var tømmermand på Holmen, og derfor boede familien i Nyboder.
Da Anne Dorthe var 21 år, var hun kommet i omstændigheder. Frederik Jacob Alberg, der også var født i 1809, blev udlagt som fader til den søn, hun fødte. Først, da de to ventede barn nr. 2, var Frederik blevet svend, og de kunne blive gift. Han gik på rådhuset, anmeldte brylluppet og betalte de to rigsdaler, det kostede, og så fik skorstensfejeren ”sin hyrdinde”. De blev gift i Holmens Kirke (søfolkenes kirke) og bosatte sig først i Larsleistræde og senere i Skt. Pedersstræde. Under de meget dårlige boligforhold i København døde de tre ud af fire børn.
Skorstensfejer på Sorø Akademi
Derfor søgte familien job uden for København – ved godset Sorø Akademi. Her fik de bolig i Hestemøllen – antagelig ved Lille Ladegård ved Albertikrydset, som dengang lå langt uden for byen – og senere i et hus på Torvet sammen med en anden familie. De af deres små børn, som blev født her, døde i samme takt, som de blev født. 4 gange på 9 år begravede de en søn med navnet Carl Edvard inden de blev 4 år. Kun to af børnene overlevede: Emilie og Valdemar.
De af børnene, der overlevede, klarede sig godt i skolen i Sorø, men arbejdet som skorstensfejer var ikke godt for Frederiks helbred.
Et fattigt liv – en fattig død
I marts 1854 fik han lungebetændelse og døde, kun 45 år gammel. Nu var Anne Dorthe enke med 4 hjemmeboende børn.
Hun overtog så sin mands job, som hun bestred, til hun selv døde 4 år senere i 1858. Måske har hun hjulpet ham på arbejdet (man taler ellers om de gode gamle dage). Hun havde været så forudseende at melde sig ind i begravelseskassen, så Sorø begravelsesselskab bekostede hendes begravelse. Trist nok døde hun på den dag, der skulle have været hendes sølvbryllupsdag.
”Meddelelser angående Sorø Akademi for årene 1857-1878” s.115 beretter:
Jens Vilhelm Alberg antoges til Sorstensfejer ved Academiet med Lønning af 150 Rdl. Hans Fader havde beklædt Posten fra 1842 til hans Død i 1854. Derefter havde Enken … overtaget Bestillingen, imod at lade den udføre af hendes Søn, Skorstensfejersvend Adolph Alberg. Instruksen for den ny udnævnte Skorstensfejer Alberg, der ligesom hans Fader antoges som Skorstensfejer i Sorø Købstad og Landdistriktet med en Løn af 100 Rdl. af Kæmnerkassen foruden reglementeret Betaling af Husejerne for hver Skorsten og hver Kakkelovn, som rengøres.
Den ældste søn overtager altså faderens to stillinger, skorstensfejningen på Akademiet og skorstensfejningen i byen.
Livet går videre
Den næstældste søn, Jens Wilhelm, påtog sig at forsørge sine søskende, til de blev konfirmeret. Skifteretten overdrog så den fattige families få ejendele, anslået til 50 rigsdaler, til ham. Dog var der en gæld på mindst 30 rigsdaler. Wilhelm boede i Sorø, fra 1854-1882. Vi ved, at han boede i Trykkergården (lige uden for Klosterporten), sammen med sin Louise Sophie (født Koops), som han blev gift med.
En skorstenfejerslægt
Familiens 4 sønner gik i faderens fodspor og blev skorstensfejersvende: Adolph i Thisted, Valdemar i Ringsted, Thorvald i Hjørring. En datter, Thora Wilhelmine, mødte en ung mand, der ligesom hun selv var født i Skt. Pedersstræde. Han blev sendt til Sorø, hvor han boede hos noget familie og kom i handelslære hos købmand Joachim Emilius Hansen (nu Storgade 37). Han deltog i krigen i Dybbøl i 1864, og de to blev gift i 1867. Også Emilie blev godt gift.