Der var engang en købmand i Broby. Der var faktisk to – en i Vester Broby, Strandvejen 35, og en ved krydset på Næstvedvej/Broby Overdrev 1 – og de hed begge to ”Broby Købmandshandel”. I tidligere tider var der ikke langt mellem købmændene på landet.
Brændte to gange
Forretningerne blev oprettet i en tid, hvor den meste trafik foregik på ”apostlenes heste”. Der skulle helst ikke være for langt. Der var således også en brugsforening på det gamle Frederiksberg (nu Frederiksbergvej) og en brugsforening i krydset Brobyvej/Suserupvej, Brobyvej 91. Brugsforeningen blev oprindelig indrettet i den tidligere friskole i 1909. Den er senere brændt to gange, i 1930 og i 1959. Den var der altså i mere end 70 år. I samme kryds var der en overgang tillige brødudsalg to steder efter hinanden på Suserupvej 44 ved Grethe Christensen og 45 ved Johanne Nielsen.
Næstvedvej blev etableret i 1856 i forbindelse med bygningen af jernbanen Roskilde-Korsør og bygningen af Sorø Station.
Solgt og købt
Vester Broby Købmandshandel (Strandvejen) blev oprettet og drevet af Hans Peter Hansen i 27 år fra 1910-1937, hvorefter han fik en mælkerute og solgte mælk fra vogn. Købmandsbygningen er fra 1908 efter en brand.
Butikken solgtes til Arne og Sofie Hansen, som havde forretningen 1937-42. Arne Hansen var også mælkeforhandler fra Broby Mejeri. Han flyttede til Frederiksberg, hvor han fik arbejde på Stolefabrikken. De følgende købmænd hed Jakob Mogensen 1942-44, – og G.M.I. Hjerrild 1944 – 47. Helge Andersen overtog forretningen i 1947 og nedlagde den et par år senere. Det var konerne, der passede butikken. Mændene havde andet arbejde.
Ved krydset Næstvedvej/ Broby Overdrev, på Broby Overdrev nr. 1, var der købmandsforretning 1924-1976.
I 1937-40 var købmanden Svend Becher Petersen, som kom fra Australien og havde en australsk kone med hertil.
I årene 1940-42 var det Bernhard og Ingrid Jørgensen. De flyttede til Fulby og blev landmænd.
En kort periode i 1942 var Viggo Hansen købmand. Han kunne slet ikke passe dette job.
De næste fem år fra 1942-47 hed købmanden Lauritz Hansen. Han flyttede til Parnasvej og blev landmand.
1947-1948 var det Gustav Hjort og 1948-1950 Johannes Larsen. Hans kone Lilly havde en bibeskæftigelse, idet hun handlede med nyfødte pattegrise.
Harry & Betty
For alle disse købmænd gjaldt det nok, at kundekredsen var for lille – måske også varelageret. ”Den lille købmand” ude på landet var betydningsfuld for lokalsamfundet – når den fungerede.
Alt dette ændrede sig fra 1950, hvor den nye ejer af Broby Købmandsghandel ved Næstvedvej kom til. Han forstod at have de varer hjemme, som kunderne spurgte efter. Han fik også bygget et større lagerrum til grovvarer.
Købmandsparret var Harry og Betty Jensen.
Harry og Betty Jensen overtog forretningen i 1950 og drev butik her til Harry blev syg i 1976.
I alle disse år var der ikke noget, der hed ferie. Butikken lukkede op ved 7-8-tiden, og der blev lukket kl. 18 og om fredagen kl. 19. Man boede jo på landet og enkelte kunne af og til finde købmanden efter lukketid – måske mest når lageret af øl var sluppet op.
Der var forretning i den ene ende af huset og lagerbygning bagved. Harrys butik var godt nok en lille landhandel, men han sørgede for at være alsidig, hvilket vil sige, at han havde de ting kunderne spurgte om – og det var lige fra knappenåle til kul og koks, søm og skruer og læsket kalk.
I disse år havde man ikke selvbetjening. Man bad om varerne og købmanden samlede sammen, vejede sukker og mel af, malede kaffe på den store gamle kaffekværn med to rum – et rum til grovmalet kaffe og 1 rum til fintmalet kaffe.
Købmanden havde også varetur. Om onsdagen kom han og samlede kontobøger og tomme flasker sammen. Hjemme i butikken blev varerne, som kunderne havde noteret i kontobogen, ekspederet. Varerne blev så bragt ud om torsdagen. Nogle betalte med det samme og andre, når lønnen blev udbetalt.
Forretningen handlede også med kul og med koks. Det kom på lastbiler og blev skovlet ind på lageret i skuret – et meget beskidt arbejde. Der blev også solgt korn til foder til høns og duer. En stor del af kunderne havde dengang høns og duer til at supplere kosten med. Kornet hentede købmanden på Lynge Mølle. Bag ved huset lå en kalkkule, så købmanden kunne sælge kalk, som han selv havde læsket. Dengang skulle der jo bruges kalk, så husene så nykalkede ud til pinse (som skik og brug var).
I baglokalet var der en tønde til saltsild. Der var vist ikke sild hele året, men tønden blev fyldt 1-2 gange om året. Der blev ikke annonceret, med nyheden spredtes fra mund til mund. Fisken blev samlet op med en slags saks af træ.
I kælderen havde købmanden også gammelost. Denne blev vasket hver dag og vendt. Meget af det blev meget gammel ost.
I nogle år havde de også udlejning af en Ferm-vaskemaskine, senere af to maskiner.
De fik også køleskab, så de kunne sælge mælk. Det var i sandhed en alsidig købmandshandel.
Sidst i november kørte købmanden til en grossist og fandt ting til gaveideer og julepynt, så der var noget at friste kunderne med. Også på denne måde var forretningen betydningsfuld for lokalsamfundet.
Kun en enkelt gang havde Harry og Betty indbrud. Tyven blev forstyrret og løb ud af bagdøren og fik kun lidt med sig. Herefter købte Harry en schæferhund, der fik navnet Puk, og som han gik på politiskole med. Ingen havde herefter lyst til at besøge købmanden efter lukketid. Heller ingen kom over bag disken. Små børn var dog en undtagelse for hunden. Disse kunne god komme ind til hunden. Til gengæld kunne moderen ikke komme ind og hente sit barn.
Købmandsforretningen lå lige ud til Næstvedvej og havde derfor en del strøgkunder, ikke mindst af lastbiler, som her kunne holde i vejsiden.
Det hele begyndte i 1950, hvor de overtog den eksisterende forretning. Det var et gammelt hus med bindingsværk og med lersten i tavlene. Sådan et hus skulle hvert år gåes efter, for ikke at blive alt for utæt. Til at begynde med passede Betty butikken samtidig med, at hun passede den nyfødte (Timmo). Betty var kendt med forretningslivet fra sine job før de to blev gift, dels i en tøjforretning og dels hos en købmand på Holbækvej. Med tiden blev det for meget. I 1959 fik de endnu en dreng (Kim) og måtte have ung pige i huset. Harry, som var uddannet karetmager (uddannet hos karetmageren i Lynge), kom hjem og deltog i butikken.
I 1976 blev Harry alvorligt syg som 60-årig og de besluttede at lukke butikken. Året efter døde han, men hun blev boende i huset i endnu 10 år. Hun døde 10 år senere, også som 61-årig.
Området mistede ved lukningen en betydningsfuld medspiller, og kunderne måtte enten køre til den lille Brugsforening i Broby eller til Brugsen på Frederiksberg.
Kilder bl.a.:
- Dagbladet 29.7.1976
- Timmo og Else Jensen, Smedevej.
- ”Lille Anes Venner”.
- Jens Aage Nielsen, Præstelodden.
Af Holger Jørgensen