Kong Fr. II planlagde og begyndte bygning af veje beregnet til færdsel for den kongelige husholdning. Kongen og hans store følge af administration rejste fra sted til sted (slot eller herregård) hver sommer. Det var dog ikke veje, som vi kender dem i dag, men ryddede spor eller grusveje, som ikke måtte benyttes af andre. Langs vejene byggedes huse til personer, der sørgede for, at ikke andre end den kongelige husholdning benyttede disse veje. Et af huse, som Chr.IV beordrede bygget i 1640, ligger der endnu, hvor Møllerenden løber ud til Tuel sø (det ligger meget lavt i forhold til i dag). Den først ansatte, hr. Vendelboe, har givet navn til stedet.

Kongens vej fortsatte mod Sorø Smalsø og over Kongebroen, som antagelig blev færdig i 1623.

Indtil da har vejen antagelig gået over Heglinge Bro og op til Pedersborg, antagelig langs søens vestside og ud til Slagelsevej ved ”Stormshuset” nær Haugerup. Derfra videre mod Slagelse/Antvorskov (kongelig bolig på denne tid).

Med enevældens indførelse efter 1660 samledes regeringsførelsen i København og kongens store rejseaktivitet mindskedes. Hermed ophørte vejenes vedligeholdelse og de kunne nu benyttes af alle. De blev grundlaget for de senere hovedveje.

Kongens veje var nogen steder det samme som hærvejen, men ikke altid. Hærvejen havde flere steder sit selvstændige forløb, f.eks. ved Haraldsted. Vi ved også at svenskerne på deres vej mod København i 1650-erne nedbrændte gården Ørnstrup nær Broby.

Der tegner sig dog et par forløb over Sjælland.

Alfarvejen fra Ringsted delte sig mod vest i flere retninger syd om Sorøsøerne. De fulgte terrænet og undgik fugtige steder. Af og til skiftede de forløb.

Fra Ringsted over Sigersted-Alsted, Vester Broby (med Kongsgården), Suserup, Lynge-Eskildstrup (med Kongskilde)- og mod Storebælt.

Fra Ringsted-Fjenneslevmagle-Sasserbro (med Tuel å)-Ørnstrup nord for Lynge-Nyrup skov-Rødeng-Borød Flinterup og mod Vedbysønder.

Sidst i 1700-tallet blev vejnettet ændret med en kørebane i midten og grusvej på begge sider til gående og ridende trafik, samt yderst træer, til at markere vejen og til beskyttelse mod solen.

Se også ”Jul i Sorø” 2007.

Sorø Lokalhistoriske Arkiv 2019.