Sorø Kommune grænser mod nord op til Åmosen, som er Sjællands største lavmose.

Åmosen er dannet under sidste istid. Efter isens afsmeltning var Åmosen en sø, der efterhånden blev til en mose, ca. 13 km lang og indtil 4 km bred.

Hver sommer levede stenaldermenneskene her på grænsen mellem land og vand. Om efteråret søgte de op i baglandet. Der er fundet 450 bopladser i Åmosen. Arkæologiske fund af stammebåde og redskaber fortæller om livet her fra omkring år -7000 - -3000. Rige udgravningsfelter er Kongemosen og Muldbjergudgravningen.

Åmosen havde under 2. verdenskrig en væsentlig betydning for forsyningen med brændsel, idet der her blev produceret enorme mængder tørv og formbrændsel. Der blev fjernet 1m tørvejord af mosen på blot 10 år. Under tørvegravningen væltede det op med fund fra stenalderen. En håndfuld mennesker fra Nationalmuseet gik i deres fritid ud for at redde, hvad der var muligt at redde. Siden er der i perioder gravet systematisk, og vor viden om stenalderen stammer i høj grad fra dette arbejde.

Fra 1957 begyndte Hedeselskabet en afvanding af den vestlige del af mosen, hvorved vandspejlet blev sænket ca. 2m.

I 1993 blev mosen fredet og fra 1995 begyndte en naturgenopretning bl.a. af hensyn til det arkæologiske materiale i jorden.

Offentligheden må færdes til fods og på cykel fra Maglemosevej og dens forlængelse. Der er i 2007 udlagt spor i landskabet på en 2,6 km afmærket rute.